Dette lag indeholder blodkar, lymfekar, hårsække, svedkirtler, og talgkirtler. Det er også rig på kollagen og elastin, som giver huden dens elasticitet og styrke. Forskning inden for dermatologi har ofte fokuseret på, hvordan aldring og miljømæssige faktorer påvirker dermis (kilde: Journal of Investigative Dermatology).
Dermis, som ligger lige under epidermis (den ydre hudlag), er et væsentligt lag i hudens struktur og har en række kritiske funktioner. Her er de centrale aspekter af dermis:

Struktur og sammensætning: Dermis består primært af kollagen og elastin, som er proteiner, der giver huden dens styrke og elasticitet. Denne kombination sikrer, at huden kan strække sig og vende tilbage til sin oprindelige form. Dermis er også rig på blodkar og nerver.

Blodforsyning: Blodkarrene i dermis spiller en afgørende rolle i reguleringen af kropstemperaturen og forsyning af epidermis med næringsstoffer og ilt. Disse blodkar udvider sig eller trækker sig sammen i reaktion på temperaturændringer, hvilket hjælper med at regulere kroppens varme.

Nervefibre: Dermis indeholder mange nerveender, der registrerer smerte, berøring, tryk og temperatur. Disse nerveender sender signaler til hjernen, så vi kan reagere på vores omgivelser.

Hårsække og kirtler: Dermis huser hårsækkene, hvorfra hår vokser. Den indeholder også talgkirtler, der producerer talg, en naturlig olie, der hjælper med at holde huden smidig og hår glansfuldt. Svedkirtlerne, der også findes i dermis, hjælper med at regulere kropstemperaturen gennem sved.

Kollagen og elastin: Kollagenfibre giver huden dens styrke, mens elastinfibre sørger for elasticitet. Aldring og miljøfaktorer kan reducere disse fibre, hvilket fører til rynker og slap hud.

Reparation og regenerering: Dermis spiller en vigtig rolle i hudens helingsproces. Når huden er skadet, er det fibroblasterne i dermis, der producerer nyt kollagen og hjælper med vævsgenopbygning.

Immunforsvar: Dermis indeholder også celler, der er en del af immunsystemet. Disse celler hjælper med at beskytte kroppen mod infektioner og reagere på allergener.

På grund af alle disse funktioner er dermis afgørende for både hudens udseende og dens helbred. Skader på dermis, som f.eks. fra solbrænding eller skader, kan have betydelige konsekvenser for hudens sundhed og udseende.

Det dybeste lag består primært af fedt og bindevæv og fungerer som en energireserve, samtidig med at det giver isolering og støddæmpning til kroppen.
Subcutis, også kendt som subkutant væv eller hypodermis, er det nederste lag af huden og spiller en række vigtige roller i kroppen. Her er nogle nøgleaspekter af subcutis:
Fedtlag: Subcutis består hovedsageligt af fedtvæv, som virker som en energireserve for kroppen. Dette lag lagrer fedt, som kan omdannes til energi, når kroppen har brug for det.
Isolering og temperaturregulering: Fedtet i subcutis hjælper med at isolere kroppen og opretholde en stabil kropstemperatur ved at reducere varmetab. Det fungerer som kroppens naturlige 'termiske tøj', som beskytter os mod kulde.

Støddæmpning: Subcutis absorberer stød og beskytter kroppens indre organer og væv mod skader. Det fungerer som en slags polstring, der beskytter mod slag og tryk.
Forankring af huden: Subcutis forbinder huden til de underliggende muskler og væv. Det indeholder et netværk af kollagen og elastinfibre, som giver huden dens struktur og elasticitet.
Blodforsyning: Subcutis indeholder et omfattende netværk af blodkar, der forsyner huden og de øvre lag af kroppen med blod. Disse blodkar bidrager også til temperaturregulering ved at udvide sig eller trække sig sammen efter behov.

Nervefibre: Dette lag af huden indeholder også nervefibre, der er ansvarlige for at formidle fornemmelse som tryk og smerte til hjernen.

Hormonproduktion: Visse hormoner, såsom leptin, som er involveret i reguleringen af appetit og stofskifte, produceres i fedtvævet i subcutis.

På grund af dens rolle i fedtopbevaring kan tykkelsen af subcutis variere betydeligt fra person til person og kan også variere forskellige steder på kroppen. Ændringer i subcutis, såsom reduktion i fedtvæv, kan forekomme med aldring eller vægttab, hvilket kan påvirke hudens udseende og elasticitet.