Hvem fandt frem til vitaminer og mineraler.

Der er ikke én bestemt person, der fandt frem til vitaminer og mineraler. Opdagelsen af vitaminer og mineraler var en løbende proces, der involverede mange forskellige forskere.
Den første person, der foreslog, at der var essentielle næringsstoffer, der var nødvendige for at opretholde et godt helbred, var den russiske kemiker Nikolai Lunin i 1880. Lunin viste, at mus, der blev fodret med en kost, der indeholdt alle kendte næringsstoffer, stadig udviklede sundhedsproblemer. Han foreslog, at der var et eller flere ukendte næringsstoffer, der var nødvendige for at holde dyrene sunde.

I 1912 identificerede den polske biokemiker Casimir Funk det første vitamin, som han kaldte "vitamine". Funk fandt ud af, at vitamin A var nødvendigt for at forhindre natteblindhed.
I de følgende år blev der identificeret flere vitaminer og mineraler. I 1920'erne blev det vist, at vitaminer og mineraler var nødvendige for en lang række kropsfunktioner, herunder immunforsvaret, vækst og udvikling, nervesystem og stofskifte.
I 1930'erne blev det første kosttilskud, en vitaminpille, udviklet. Kosttilskud blev oprindeligt brugt af personer, der var på diæt eller havde en kronisk sygdom. I de senere år er kosttilskud blevet mere populære blandt personer, der ønsker at forbedre deres generelle helbred.

Her er en kort oversigt over nogle af de forskere, der bidrog til opdagelsen af vitaminer og mineraler:

Nikolai Lunin (1880): Foreslog, at der var ukendte næringsstoffer, der var nødvendige for at opretholde et godt helbred.
Casimir Funk (1912): Identificerede det første vitamin, vitamin A.
Elmer McCollum og Marguerite Davis (1913): Identificerede vitamin B, som de senere opdelte i B1, B2, B3, B6 og B12.
Frederick Gowland Hopkins (1912): Identificerede vitamin C.
Edward Mellanby (1919): Identificerede vitamin D.
Harry Steenbock (1922): Fremstillede den første syntetiske form for vitamin D.
Paul Karrer (1930): Identificerede vitamin E.
Konrad Bloch og Feodor Lynen (1943): Identificerede vitamin K.
Linus Pauling (1947): Foreslog, at vitamin C kunne bruges til at behandle forkølelse.

Elmer Verner McCollum og Marguerite Davis opdagede vitamin A i 1913. Senere arbejdede McCollum med Lafayette Mendel og Thomas Osborne for at isolere vitamin B.

Vitamin B12
Dorothy Crowfoot Hodgkin (1910-1994): En britisk kemiker og x-ray krystallograf, der bestemte strukturen af B12 og blev tildelt Nobelprisen i Kemi i 1964.
Riboflavin (Vitamin B2)
D. T. Smith og E. G. Hendrick: I 1926, arbejdede disse to på opdagelsen af vitamin B2 (riboflavin) ved at studere den gule pigmentering fundet i mælk.
Niacin (Vitamin B3)
Conrad Elvehjem i 1937 viste, at niacin manglede i diæter, der forårsagede pellagra, en sygdom, der var udbredt i den sydøstlige USA i begyndelsen af det 20. århundrede.
Vitamin K's Navn
Henrik Dam valgte bogstavet "K" for vitamin K, der stammer fra "Koagulation", da vitaminet er vitalt for blodets koagulationsevne.
Bioavailability Forskning
Rosa Wokes spillede en vigtig rolle i at forstå biotilgængeligheden af forskellige vitaminformer i 1950'erne.
Folsyre
Vitamin B9
Lucy Wills (1888-1964): En britisk hæmatolog, hvis forskning på 1930'erne førte til opdagelsen af folsyre, afgørende for at forebygge anæmi under graviditet.
Pernicious Anæmi og B12
William Castle (1897-1990): Castle’s forskning i 1920'erne og 1930'erne førte til opdagelsen af, at pernicious anæmi skyldtes en mangel på vitamin B12.
Videnskab og Teknologi
Paul Gyorgy: Identificerede vitamin B6 (pyridoxin) og fastslog dets betydning i 1934.
Karl August Folkers: Isolerede vitamin B12 og identificerede dens struktur i 1948.

Vitaminerne blev opdaget i en række forsøg og undersøgelser, der spændte over forskellige årtier og involverede et bredt udvalg af metoder og teknikker.
Tidlige 20. århundredes forskere arbejdede under langt mere begrænsede forhold og med mindre teknologisk support, hvilket gør deres opdagelser og metoder til isolering af vitaminer ret bemærkelsesværdige.
Vitaminer og deres opdagelse er et vidunderligt kapitel af samarbejde og forskning i ernæringsvidenskaben, og mange forskere har bidraget til denne viden gennem deres arbejde med forskellige vitaminer og relaterede sygdomme.